søndag den 6. december 2009

En vellykket oprydningsdag

Som planlagt og annonceret i kollegiets opgange, så har forældre og børn holdt en oprydningsdag på vuggestuens legeplads i dag, 5. december fra 10 -12. Der var god opbakning - omkring 15-20 voksne udover børn, og humøret var i top. Vi har fjernet rådne træstubber, bordben fra et ødelagt bord. Så har vi flyttet det gamle legehus for at gøre plads til et nyt. Den store sten, som lå ved sandkasserne har vi flyttet til et mere synligt sted nede ved indgangen til legepladsen.

Nu skulle alt være klart til når Leika-folkene kommer for at opstille vores nyindkøbte "Lilleputby", Junglehytte og evt. andet.

Tak til alle som har vist interesse og engagement i dette projekt.
Her er nogle billeder af dagens helte:




torsdag den 19. november 2009

Mødes med Leika-legepladsekspert

Som planlagt holdt vi møde i dag. Vi var 5 forældre og 3 personaler.

Det blev besluttet at vores landskabsarkitekt, som bor på Solbakken først vil udarbejde en planskitse over nuværende situation. Derefter kan hun implementere nogle forslag til udvikling - både ud fra de allerede foreliggende idéer og hendes egne. På denne måde får vi udarbejdet en langsigtet plan, som kan udføres i flere trin - betinget af økonomi, behov og engagement.

For at handle allerede i dette år, så har vi besluttet at indkøbe enten det som hedder Minilegeplads eller Lilleputbyen (klik for at se billede). Leika-manden vil rådgive os om, hvor den bør placeres og hvordan den kan bøjes/snoes. Muligvis vil der også være penge til en træskulptur og/eller en halvrund bænk ovre ved gyngerne.


Og som aftalt på mødet i dag, så har jeg ringet til firmaet Leika, for at få en salgskonsulent ud at besøge vores legeplads og give os rådgivning. Jeg har talt med Jacob Richter-Friis, som vuggestuen i forvejen ofte har handlet med. Han foreslår at komme forbi legepladsen allerede nu på mandag, den 23. november, klokken 10! Og hvis ikke det passer totalt dårligt for de fleste af os, så bliver det sådan.
Alle deltagere fra mødet i dag OG de, som ikke var med, er meget velkomne.

Da jeg fortalte Leika-Jacob at vi gerne så et Nordisk Mytologi tema på legepladsen var han meget spændt. Han sagde at de havde en træskærer ansat, som helt sikkert kunne lave f.x. en ravn (Hugi og Munin) eller lignende på legehus-taget. - Så jeg tror vi har fat i en god og samarbejdsvillig leverandør :-)

På mødet aftalte vi også, at forældregruppen bare kunne gå i gang med at rydde op. Vi vil lave en hyggedag ud af det, hvor vuggestuen også vil sponsorere noget til de tørstige. Vi har Peters ord på det, og vi var flere der hørte det!!! Jeg lægger ny besked ud om dette snarest.

Tak for alles engagement. Det er sjovt!

(Så blev der hellere ikke skrevet et ord på mit speciale i dag :-[... Og nu skal jeg hente børn!)

mandag den 16. november 2009

Møde torsdag, d. 19. november klokken 13

Kære legeplads-entusiaster!

Midt i disse spare- og strejke tider - og kommende julehygge og eksamener, så bør vi give os selv tid til lidt leg. Og tid til at tænke på vores børns legemuligheder.

Det ser ud til at flest af os kan mødes på torsdag! Derfor inviteres der hermed til møde omkring planlægning og indkøb af udstyr til vuggestuens legeplads. Og alle forældre er velkomne at deltage!

Tid:    Torsdag den 19. november, klokken 13
Sted:  Vuggestuens lokale i stueetagen - førhenværende Ase-stuen.


Jeg har udarbejdet en 16-siders liste med tekst og billeder til inspiration, - og for at have noget konkret at forholde os til på mødet. Hvis du er interesseret i at se denne liste, så er du velkommen at sende mig en mail. Jeg sender den gerne som vedhæftet fil til alle interesserede.

Vi håber at mange kan komme til mødet.

Med venlig hilsen
Svend Højgaard
Lokal 107

fredag den 23. oktober 2009

Første møde. 22. oktober 2009

Til vores første møde på 11. sal på Kollegiet Solbakken mødtes vi 6 motiverede personer. Vi havde mange gode ideer og overvejelser om hvordan en hensigtsmæssig legeplads kan være, og hvordan vi kunne forbedre vuggestuens legeplads. Ud fra min opfattelse har jeg forfattet nogle konklusioner:

Om tidsplanen:
Da vuggestuen har penge på dette års budget, og det kun er to måneder tilbage af året, så foreslår vi, at man deler fornyelsen op i to eller flere trin. Som det første, bør vi rydde ubrugeligt ´inventar´ væk. Dernæst se på hvad legepladsen allermest mangler. Og så anskaffe/anlægge dette mest tiltrængte. Udvikling og fornyelse kan sagtens fortsætte i det kommende år. Det gælder bare om at skaffe finansiering.

Overordnet idé:
Som udgangspunkt har vi personalets ønske, om at legepladsen gerne må udvikle sig til en ´naturlegeplads´.
Vi er også flere, som synes at et tema ville være sjovt. Stuerne hedder Jettestuen og Troldestuen og børnenes nationalitet er overvejende bred nordisk. Dette kunne man forsøge at afspegle på legepladsen, og lave noget Nordisk Mytologi tema (til en vis grad).

Én måde at gå til opgaven på, er at tænke legepladsen i forskellige områder:
  • Området ´bagved´: Her kommer børnene sjældent i dag. Det ligger gemt bag høje hække, og man skal være lidt modig at gå bagom her alene. I forvejen er der en lidt uhyggelig skovstemning her. Dette kunne man udnytte ved at placere udskårne træfigurer/dyr og træstamme-instrumenter, som kunne give god genlyd i skoven (og børnenes fantasi). Derudover foreslår vi, at man åbner hækken, så man kan gå fra hjørnet af den store sandkasse med grov sand ind i området bagved. Dette ville give mulighed for større bevægelse for børnene og bedre overblik for personalet. Men dén åbning kunne man også anlægge en forhindringsbane/sti rundt om hækken fra området bagved over til legehuset og tilbage på den anden side. (dette kunne især være passende, hvis den store sandkasse med fin sand bliver fjernet, og nye opsat på en lidt anden placering).
  • Sandkasse området: Den store sandkasse med fin sand er forurenet og ønskes fjernet (forslag fra personale). Personalet foreslår at opstille 3 mindre kasser, som nemt kan lukkes. Vi synes det lyder fornuftigt. Hvis man kunne placere disse lidt længere mod klatreborgen, så ville der blive plads til den førnævnte sti rundt om hækken. Derudover vurderer vi at den anden store sandkasse med grov sand er for stor. Men i stedet for at fjerne den, så kunne man udnytte den bedre (denne tanke er ikke færdig :-)
  • Bydelen: Legehuset bør få en nabo. Man kunne opstille et legehus/skib mere på den anden side af den nuværende lille sandkasse. Enten skal man lave en lukkemekanisme på den nuværende lille sandkasse eller skal den skiftes ud/fjernes.
  • Gyngeområdet: Helt nede i hjørnet kunne man evt opstille en stor fælles-gynge hvor flere børn kan ligge i nettet samtidigt.
  • Solhøjen: Denne kan godt ´optimeres´. Generelt synes vi at legepladsen allermest mangler klatremuligheder! I Solhøjen ser vi flere muligheder. Man kunne anlægge forskellige klatremuligheder på langs af dens sider, fx bjælke med trapetrin, et tov at holde i, en rutchebane eller en opstigningssti som snor sig rundt og op til toppen.
  • Sansehaven: Denne kunne udbygges. Eller i hvertfald kunne man ordne kassen, så det ikke er så nemt at komme op på nettet og ødelægge indholdet. En tag-lignende konstruktion med net kunne evt være en løsning.
  • Flisearealet: Her savner vi en rute, hvor børnene kan køre/cykle i ring. Man kunne evt male en rute på fliserne. En større rute kunne også anlægges, ved at man forlænger flisestien fra skuret ned forbi gyngerne, rundt om hækken og ind mod fliserne ved sandkassen. (Eller hvis den lille sandkasse fjernes, så kunne stien evt gå ind gennem et nyt hul i hækken, og fungere som en gade mellem to legehuse).
  • Græsplænen ved siden af flisearealet: Dette er det første man ser, da man nærmer sig legepladsen. Derfor synes vi, at det ville være sjovt med en flot installation her, som kunne fungere som et slags ´varetegn´ for vuggestuen og som inviterer til leg. Den behøver ikke at fylde hele plænen. En græsplæne har også værdi i sig selv.
Første trin

Oprydning:

I området ´bagved´ bør vi :
  • fjerne rester af et bord
  • fjerne (eller flytte) en rådden bjælke-bænk
  • fjerne en række råddne træstubber, som var en "gå-på installation"
  • fjerne stakit og port til det bagerste område
Øvrige område:
  • fjerne de to rådne og ødelagte bænke ved pergolaen
  • fjerne den lille sandkasse - eller få en lukke-mekanisme lavet.
Nyanskaffelser og ændringer:
  • bedre overdækning til sansehaven (evt også udbygge den)
  • åbne op i hæksystemet og lave passager til stien/stier.
  • bænke (uden bord) - 4-5 stk rundt omkring (á ca 1500,-)
  • 1-2 nye legehuse (evt båd) (á ca 15.000,-) kunne stå i forlængelse af det nuværende.
  • fliser til cykle/kørestien.
  • undersøge om man kan lave en åbnings-funktion, som kun voksne kan betjene, på porten ind til kollegiets egen klatreborg
  • udstyr til Solhøjen - klatrehøjen
Samt noget af nedenstående (hvis der er penge nok):
  • 3 små sandkasser (Disse har ikke top-prioritet, da vi vurderer at børnene ikke leger meget med sand i vinterhalvåret. De kunne så anskaffes til foråret i stedet.)
  • Anlægge forhindringsbane/sti bagved og forbi sandkasseområdet (kravle over/under)
  • Slag-instrumenter af træstammer (til området bagved)
  • Stor fælles gynge
  • Træ figurer
  • Lave en `voksen-udgang´ mod grill-pladsen
  • Opstille skraldespand(-e) strategisk fornuftigt.
Next step:
  • Nu regner vi med at dette kommer til en første diskussion til Forældrebestyrelsesmødet i vuggestuen den 27. oktober - da hele personalet også deltager. Der ville det være interessant at høre personalets mening og ønsker.
  • Derefter bør vi udvælge mere konkrete anskaffelser og opstille budget - som både indeholder pris på ´inventar´ og opførelse. Det skal besluttes hvem gør hvad (legepladsudvalg og vuggestuens ledelse). 
  • Sandsynligvis er det en god idé, at få nogen at lave en plantegning over den nye legeplads. (Nogen har tilbudt sin ekspertise.)
  • Snarest forventer jeg, at vi bare kan gå i gang med at rydde! (Jeg regner med, at vi er flere der gerne giver en gratis hånd med her. Og jo før, jo bedre, da juleræset nærmer sig og eksaminer også).

Links til inspiration
(jeg har desværre ikke tid i aften til at lave det pænt. Men jeg søgt på google og fandt en hel række spændende leverandører.)

Kig på nogle billeder og lad dig inspirere, - og lad os høre hvad du brænder for! Og kom gerne med begrundelser for hvorfor netop dét er godt.

Tips fra Københavns Kommune om overordnet tankegang bag legepladsplanlægning:
Fra: http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/GroenneOmraader/Legepladser/legeplads.aspx
I de kommende år istandsættes alle offentlige legepladser i Københavns Kommune. Målet er at sørge for, at byens legepladser bliver endnu bedre. Vi vil bestræbe os på at skabe:

• legepladser der bidrager til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse.
• legepladser der virker stimulerende på børns udfoldelse og fantasi.
• legepladser der understøtter at børn i forskellige aldre har forskellige legemønstre.
• legepladser der indbyder til familie-ophold.

Info og inspiration fra Friluftsrådet:
http://www.friluftsraadet.dk/files/pdf/naturleg.pdf
 
Vuggestuen er medlem af Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, som har aftaler om rabat-ordninger fra udvalgte leverandører.
Se en liste her: www.frie.dk/samhandelsaftaler.html
 
 
Nogle leverandører:

http://elverdal.dk/?da/forside

http://www.lappset.dk/produkter/legepladser

http://www.samm-sall.dk/

http://www.aktiv-leg.dk/default.asp

http://www.copla.dk/Default.aspx

http://www.cado.nu/

http://www.zabelshop.dk/

http://www.larslaj.dk/Legepladser

http://www.danske-legepladser.dk/

http://legeplads.indu.dk/

http://www.hags.dk/

http://www.leika.dk/natur_udeleg/

... og der er selvfølgelig mange flere ...
 
Dette projekt bliver en sjov leg! :o) Let the game begin!
mvh Svend

Under oprettelse

Hej alle,

Bloggen er lige i dette sekund under oprettelse. Så derfor er det meget tomt herinde.
Om nogle minutter/timer kommer indhold.

Vh Svend